Møbelstoffer

Ofte er det netop valget af tekstiler og møbelstof, der får alt til at falde i hak; dét der fuldender et indretningsprojekt, eller giver et nyt møbeldesign det rette udtryk. Nevotex har et af markedets bredeste sortimenter, når det gælder møbelstof til både mindre detaljer i et projekt og større indretningsopgaver i offentlige miljøer. Vi har stor erfaring i arbejdet med professionelle kreatører indenfor forskellige brancher – fx arkitekter, indretningsarkitekter, designere, møbelproducenter og møbelpolstrere. Disse samarbejder har resulteret i mange spændende og nyskabende indretningsprojekter og møbelkollektioner rundt om i verden og til mange forskellige formål. Når du henvender dig til os, er der altid tid og lejlighed til den kreative dialog og det personlige møde.

Hos Nevotex har vi alt fra ensfarvede bomuldsstof til bouclé, velour, imiteret fåreskind og hørstof. Flere af vores stofkollektioner kan også anvendes som dekorationstekstil og gardiner, og mange egner sig også som tekstil til campingvogne og både. Vores sortiment indeholder ikke bare klassiske møbelstoffer, men også designede tekstiler med motiver og mønstre af den svenske keramiker Lisa Larson. Vi har tilmed et bredt udvalg af stoffer til udendørsbrug med forskellige strukturer, mønstrer og farveskalaer.

For os er bæredygtighed og miljø et vigtigt emne. Derfor arbejder vi benhårdt for at nye materialer, som vi tager ind i vores sortiment, skal være mere bæredygtige. Flere af vores stofkollektioner er derfor fremstillet af 100 % genbrugsmateriale. Vi stræber altid efter, at vores stoffer og tekstiler er Øko-tex-, Eco-Label- eller GRS-certificeret. Det gør vi for at kunne garantere en god kvalitet og sikkerhed i fremstillingen af vores produkter.

I Nevotex’ webshop finder du mange stoffer og møbelstoffer – alt lige fra klassikerne, der efterspørges år efter år, til nye trendy materialer, stoffer, farver og mønstre. Ved hjælp af vores filterfunktion, kan du nemt og enkelt finde det stof, der passer til dit projekts specifikationer og behov. Hos os kan du købe materiale både som metervare og i hele ruller. Vi arbejder målrettet på at have en bred vifte af møbelstoffer, der kan hjælpe dig med at vække dine designvisioner til live. Velkommen til Nevotex!